Ny fællesudstilling i KunstVærket

10. maj 2021

Jytte Rasmussen, Viby, har eksperimenteret med forskellige aspekter af papirkunst i 25 år, og benytter gerne genbrugsmaterialer til at udforme sine værker. De skulpturelle værker tager udgangspunkt i alt lige fra iagttagelser i hverdagen og humor, til tvetydighed og livets større dilemmaer.

John Klemens, Birkerød, startede sin skoletid ud med en fascination af at tegne skibe, men skiftede til akvareller, da hans tegnelærer, selveste Jørgen Clevin, ikke delte hans fascination for skibstegninger. I løbet af 80’erne fandt han frem til naturen, som et fortrukket motiv, ofte med himmel og hav i højsædet.

Udstillingen åbner d. 14. maj kl. 14-17, og Odder Kunst byder på et glas vin udendørs.

Efterfølgende vil udstillingen have åbent fredag til søndag kl. 14-17 til og med d. 30. maj. Udstillingen er gratis for alle og kræver fremvisning af Coronapas

Årets udstillingsprogram i KunstVærket:

  • Marianne Markvad: 23.4. - 9.5. (aktuel lige nu)
  • John Clemens og Jytte Rasmussen: 14. 5. - 30. 5.
  • Inger Lise Thomassen: 4.6. - 20.6.
  • Peder Nors: 24.6. – 11.7.
  • Hardy Brix, Bente Lyhne, Bodil L. Thomsen og Mariane Lyngsø: 16.7. – 1.8.
  • Tove Møller: fra 6.8. - 29.8.
  • Lene Rosenberg og Erik Boje: 3.9. -19.9.