Mr. Tesla spilles af den new zealandske skuespiller Nathan Meister

Mr. Tesla Played

19. september 2017

Mr. Tesla Played er en intim monolog om geniet, der tænkte så stort, at ingen husker ham.

Det københavnske engelskesprogede teater Why Not Theatre gæster Operationsgangen i VitaPark i weekenden op til efterårsferien, med den meget anmelderroste forestillling Mr. Tesla Played.

Mr. Tesla Played er et teaterstykke, en monolog om den serbisk-amerikanske forsker Nikola Teslas, som opfandt vekselstrømmen.

Skabt på baggrund af blandt andet Nikola Teslas erindringer om sit liv på hotelværelser giver forestillingen et direkte kig ind i en hjerne, der opfandt noget så elementært, men livsvigtigt, som den vekselstrøm, vi dagligt tapper direkte fra stikkontakten. Mr. Tesla Played er en universel fortælling om en mands fascinerende drivkraft, opfindsomhed og trang til at skabe. 

Samtidig er det fortællingen om den ensomhed og isolation, et opfindsomt sind kan blive mødt af, når der tænkes på en skala, som er al for stor og ustruktureret for omverdenen. Den serbisk-amerikanske forsker døde i 1943, men hans fortælling taler direkte ind i vores moderne verdens krav til idémagere, der vil ”blive til noget".

Det er den herboende new zealandske skuepiller Nathan Meister der optræder som Mr. Tesla Played. 

Som publikum får du lov til at komme helt tæt på. Der er 30 billetter til hver forestilling. 

Prisen er: 140 kr. for voksne / 80 kr. for børn og unge under 25 / 60 kr. for gruppebillet med minimum 10 personer. 

Forestillingen er på engelsk. 

 

LÆS ANMELDELSE


Køb billet