Solveig Winter udstiller på Plan 0

20. oktober 2020

Solveig Winter har malet de sidste 30 år. Hun bruger flere forskellige teknikker; pensel, tryk, håndmaling, sprøjt mm.

Maleriernes udtryk og farver finder sin inspiration i kampen mellem lyset og mørket, livet og døden, sygdom og helbredelse. I billederne vinder lyset altid over mørket.

Du kan opleve udstillingen frem til d. 4. januar 2021.

Kig ind eller slå et smut ned af gangen på din vej gennem huset - VitaPark er som altid åben alle hverdage fra kl. 7-19.

Du finder udstillingen på Udstillingsgangen Plan 0 - nærmeste indgang er Indgang B. 
Se oversigtskort HER

Har du lyst til at udstille?
På Udstillingsgangen Plan 0 har alle Odder-borgere eller andre med tilknytning til lokalområdet mulighed for at udstille - alene eller som en gruppe, amatør eller professionel. På Udstillingsgangen Plan 0 har vi ca. 4 udstillinger årligt, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du er interesseret i at udstille eller at vide mere.

Læs mere om Udstillingsgangen Plan 0 og se liste over tidligere udstillinger HER