BISTAD

BISTAD er en socialøkonomisk virksomhed, som arbejder med det formål at forbedre biernes vilkår, da en stor del af fødevareproduktionen i Danmark er afhængig af bestøvning, hvilket bierne som bekendt, hjælper med. Derudover er en vigtig del af grundlaget for virksomheden, at bygge broer mellem udsatte borgere og arbejdsmarkedet, ved at inkludere dem i et meningsfyldt arbejde.

BISTAD etablerer og passer bigårde rundt omkring i Østjylland, finansieret af sponsorater, hvormed virksomheder kan købe sig til at få etableret en bigård, hos sig selv, som passes af biavlere fra BISTAD. Udover at tage sig af bierne, så høster og slynger de også honningen, samt producerer diverse bivoksbaserede produkter.

Det at biavlen og den efterfølgende produktion holdes lokalt i Østjylland, mindsker også CO2-påvirkningen, da der vil være mindre fragt mellem bigård og slyngested, m.m. Desuden slynges honningen fra de forskellige bigårde hver for sig, så områdets unikke sammensætning af flora bevares i smagen.

Læs mere om BISTAD